Det skal du vide om betongulvet

Overvejer du at få lagt et betongulv i dit hjem? Det er et meget alsidigt gulv, som kan bruges på mange forskellige steder. Læs med her og bliv klogere på, om betongulvet er det rette valg til dig.

Hvad er et betongulv?

Betongulvet består udelukkende af beton, og det er på grund af dets holdbarhed i de seneste år blevet utrolig populært blandt danskerne. Det kan bruges i sig selv eller der kan lægges gulvvarme eller et andet gulv ovenpå. Det er også et gulv, der egner sig til mange forskellige rum, bl.a. vil et betongulv til badeværelse være en god løsning, hvis du har brug for et holdbart gulv, der endda kan bære gulvvarme.

Hvad koster et betongulv?

Det kan være meget svært at komme med en konkret pris på et betongulv. Der er nemlig mange forskellige faktorer, der spiller ind og har betydning. Det kommer f.eks. an på, hvor stort et areal, der skal lægges betongulv på. Du kan dog regne med omkring 400 kr. pr. kvadratmeter. Det skal dog lige nævnes, at gulvet også skal kunne bære betongulvet, så det kan være, at der bliver behov for at forbedre undergulvet først, inden der overhovedet kan lægges et betongulv. Det kan en professionel gulvlægger dog rådgive dig omkring.

Fordele ved et betongulv

Der er mange gode fordele ved et betongulv:

  • Det er meget holdbart og slidstærkt. Det er altså et gulv, der kan holde til det meste, f.eks. vil der ikke opstå fordybninger af møbler eller lignende. Det er også et gulv, som generelt holder i mange år.
  • Det har en ensartet overflade og du undgår fuger. Der er ingen revner eller sprækker, som kan gøre rengøringen besværlig eller gå ud over gulvets holdbarhed.
  • Det er godt til både varme og kulderegulering, hvilket betyder, at det er et godt gulv, hvis du gerne vil sikre et godt indeklima med gode temperaturer.

Ulemper ved betongulv

Der er dog også nogle ulemper ved et betongulv:

  • Det er meget tungt, så undergulvet skal kunne holde til den enorme vægt. Det kan betyde, at der skal foretages ændringer i konstruktionen, så huset kan bære gulvet.
  • Det er meget svært at ændre, når det først er blevet lagt. Hvis der altså skulle komme en stor revne eller plet i gulvet, så kan man ikke bare lige udskifte det område. Det er heller ikke nemt bare at fjerne igen, men det er muligt at lægge et andet gulv ovenpå.

Alt i alt er et betongulv et godt gulv, som kan holde i rigtig mange år fremover.

Comments (2)

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *