Vil du gerne i gang med at lytte til lydbøger, men er du ikke helt sikker på, hvordan du kommer bedst i gang med det, kan du blive klogere på det her. Du kan kigge her, hvis du gerne vil finde flere gode spørgsmål og svar.
1 – Vælg en god tjeneste
Først og fremmest handler det om at finde et godt sted, hvor du kan gå i gang med at lytte til lydbøger. Der er mange apps og tjenester derude nu, hvor du kan oprette dig og gå i gang med at lytte med det samme.
Nogle af de største på markedet lige nu er uden tvivl Mofibo efterfulgt af Nextory. Vil du have en tjeneste udelukkende med engelske titler, kan du kigge på Audible fra Amazon. Læs alle boganmeldelserne her, så du ved, hvad du skal gå i gang med at lytte til.
2 – Find et par gode høretelefoner eller en god højttaler
Dernæst skal du finde en god måde at lytte til dine bøger på. Du kan godt bare bruge højttalerne i din mobil, men der er ofte ikke særlig god lyd i. Og det er heller ikke velegnet, hvis du vil lave noget andet imens.
Derfor bør du finde dig et par gode høretelefoner, så du kan lytte, mens du går en tur, cykler eller træner. Du kan også finde et par gode højttalere til hjemmet, så hele huset kan lytte med. Det kan også anbefales at bruge højttalere, når du eks. gør rent eller vasker op.
3 – Hør lydbøger i bilen eller mens du træner
Når du skal i gang med at høre lydbøger, kan det for nogle godt virke uoverskueligt, at bøgerne varer 20, 30 eller 40 timer at høre. Det kan tage lang tid at komme igennem dem.
Men her kan det være smart at lytte, når du laver så meget andet, hvor du ikke tænker så meget. Eksempelvis når du træner, løber, går, vasker op, gør rent, kører bil eller bus.
4 – Brug muligheden for en gratis periode
Hvis du vil spare dig selv for nogle penge, eller hvis du gerne vil lære en tjeneste nærmere at kende, inden du kaster penge efter et abonnement, kan du med fordel bruge muligheden for et gratis prøveabonnement, som du kan få hos langt de fleste lydbogstjenester.
Der er tit mulighed for at få 15, 30 eller 45 dage gratis, så du lige kan prøve det af for at se, om det skulle være noget for dig.
5 – I tvivl om hvad du vil høre? Gå efter den rette oplæser
Og er du i tvivl om, hvad du skal lytte til som det næste, kan du i stedet for finde en oplæser, du er glad for at lytte til, og finde andre bøger der er læst op af samme person.
Oplæseren betyder afsindigt meget for en god lydbogsoplevelse. Så har du hørt en bog med en god oplæser, kan du nemt finde frem til andre bøger, samme person læser op.