Er du i tvivl om, hvad du skal lave i din sommerferie, har du her en række god bud, så du ikke kommer til at kede dig.
1 – Kom til bunds i de serier og film du har i kø
Først og fremmest har der sikkert været en lang række streamingnyheder gennem året, som du bare har fået tilføjet til din must see liste, men som du ikke er kommet i gang med endnu.
I din sommerferie har du endelig tid til at sætte dig ned og få set alle de serier, som alle andre har snakket om i løbet af året, men som du bare ikke har haft tid til.
2 – Bliv bedre til at grille
Sommeren er også det perfekte tidspunkt at blive bedre til at grille. Hvis du allerede er en god grillmester, har der sikkert været nogle grillnyheder på markedet i denne sæson, som du kan bruge tid på at gå ud og købe dig og prøve af derhjemme.
Har du ikke den store erfaring med at grille, kan det jo kun gå en vej herfra. Få dig en god grill, og øv dig så på at grille ved at prøve dig frem.
3 – Få gennemført et projekt på huset
Det kan også være, at der er nogle projekter på dit hus, som du gerne vil have lavet færdig. Som boligejer er der jo altid noget, du kan tage dig til.
Måske er det på tide at skifte det gamle hegn i haven ud med et nyt, at lægge en ny fliseterrasse eller at male garagen igen. Du kan nok godt kigge dig omkring i haven eller i huset og finde projekter, du kan kaste dig over.
4 – Tag på cykelferie i den danske natur
Har du ikke et hus, du kan tage dig, eller vil du bare gerne lidt væk hjemmefra, kan du med fordel vælge at tage på cykelferie ude i den danske natur. Du kan jo evt. pakke et telt med på cyklen og en sovepose og dermed sove ude i den smukke natur.
Det er især sjovt at gøre med din partner eller et par gode kammerater. Tag en engangsgrill med, en lille højtaler eller en guitar, og cykel så ud i det skønne vejr mod en lille grøn plet, hvor I kan slå lejr og have en hyggelig aften.
5 – Besøg en række af landets festivaler
Sommeren er jo også årstiden for landets festivaler. Så hvis du gerne vil ud og høre en masse god musik, møde en masse søde mennesker og generelt bare have et par fede oplevelser, bør du ikke snyde dig selv for at komme på i hvert fald et par festivaler i løbet af sommeren.
Du kan blandt andet vælge at købe en billet til Roskilde Festival, SmukFest, Northside eller Tinderbox. Der er også mange mindre festivaler, som du kan vælge at besøge, hvor det nok er lidt billigere at komme ind, og hvor der stadig kommer en masse gode kunstnere på scenen.